lørdag den 23. november 2013

MID SEASON SALE

Har lige lyst til at dele et lille tip med jer. Der er nemlig lige nu gode penge at spare på de helt fede mærker til børnene bl.a. Soft Gallery, Petit By Sofie Schnoor, Angulus, Marmar Copenhagen, Mini Rodini, Poppy Rose og en masse andre lækkerier.. Udsalget finder I her hos lille figaro

onsdag den 20. november 2013

En stor beslutning..!

Har lovet flere, at jeg vil give jer et lille referat af vores oplevelse med dræn i ørerne på vores lille Olivia og har i samme forbindelse haft lidt svært ved at finde ud af, om jeg skulle ligge et billede ud, som jeg tog efter operationen?! Her får I historien inkl billeder..
En fastende og uvidende lille O på 14 måneder på vej til sit livs første (og forhåbentlig sidste) operation. 
Da vi ankom til ørelægen forsøgte vi at være rolige og fandt noget legetøj til O. Det var lidt ubehageligt med alle de grædende børn og jeg havde det ret skidt med situationen. Vi nåede ikke at vente ret længe før de kaldte Olivias navn højt. Ligeså snary hun så ørelægen begyndte hun at græde og det skulle hermed gå stærkt. Hurtigt kunne jeg se frygten i hendes øjne, hun skreg og rystede over hele kroppen - følte mig som jordens DÅRLIGSTE mor. 
Jeg holdte hendes arme mens narkoselægen holdt hendes hoved og den maske hun skulle trække vejret igennem - det føltes som meget længe, men Peter siger, at der ca gik 15-20sek før hun lige så stille faldt i søvn og gled stille ned på briksen. Der blev sagt tak for vores hjælp og vi blev bedt om at forlade stuen - tårerne løb ned af min kind.
Der gik præcis 5min før vi blev kaldt ind i et andet rum, hvor vores største kærlighed lå på en briks til opvågning
Hun tog sig en ordentlig lur på 10-15min, men det endte med at være en bonus, for der var bedøvelsen helt væk og hun var sig selv med det samme da hun vågnede. Hun pegede på en plakat med bamse og kylling og så kørte vi hjem
Da vi kom hjem spiste hun en god portion morgenmad og så forløb dagen ellers stort set som normalt. Hun var godt nok et værre pyller, men nu ikke så slemt. Om eftermiddagen kom mormor og morfar på besøg - de havde et lille kaffe og the stel med i plastisk og det har O leget en del med siden.
Desværre fortsatte O's ører med at væske, hun fik feber og det endte i en omgang mellemørebetændelse, stakkels lille pige. Hun kom så på penicillin, hvilket heller ikke hjalp. Vi var derfor afsted igen i går - hun blev suget i begge ører og nu står den på dråber..

mandag den 18. november 2013

VBK 2.0

Tillader mig til at prale med et nyt projekt i vores lille hjem - vi er nemlig hoppe med på Verdens Bedste Kur af Christian Bitz (BIG FAN) og Arne Astrup.

Kuren bygger på verdens største videnskabelige vægttabsundersøgelse og er gennemført i otte europæiske lande. Der findes tre grundlæggende principper i kuren:
1. Spis kulhydrater med lavt glykæmisk indeks 
2. Spis flere proteinrige fødevarer
3. Spis det rette forhold mellem kulhydrater og proteiner



Selve kuren
Kuren er lavet således, at man de fire første uger følger en kostplan til punkt og prikke - der står altså hvad du skal spise morgen, formiddag, middag, eftermiddag og aften i de fire uger. Ligeledes er der lavet en indkøbsliste, hvor du som udgangspunkt skal handle hver tirsdag og lørdag. DET KAN IKKE BLIVE NEMMERE!!! Motivationsfaktoren er, at man kan tabe sig ca 8kg på de sølle fire uger og det er jo en GOD START!!



Vi er nu i gang med anden uge og synes det går rigtig godt - der er resultater:
Uge 1 Lise: 1,9kg
Uge 1 Peter: 2,6kg

Synes lige I skal se et par eksempler på nogle af de bedste retter so far:

Morgenmad: hvid æggekage med rød peber og ost

Mellemmåltid: fx 15 mandler

Frokost: Kål, kød og ost.
Frokost: korn, bær og hytteost

Mellemmåltid: fx 1stk gulerod 


Aftensmad: Æggepandekage med makrel (ved siden af) tomater og rugbrød
Aftensmad: kyllingebryst, brune ris, salat med mynte, vindruer og mandler. Pærer med honning og pecorinoost



søndag den 17. november 2013

Joha Uld/silke

Som I jo ved, så har Olivia døjet meget med at være forkølet og det har nu resulteret i dræn i ørerne efter mange hårde dage med sygdom og feber. Jeg har derfor bestemt, at jeg vil købe nogle af Johas uldprodukter - i håbet om at det kan holde hende dejlig varm på kroppen. Det er jo ingen hemmelighed at jeg går meget op i mode og derfor smarte ting til O og det er netop en af grundene til, at jeg vil forsøge mig med Johas uld/silke kollektion - da jeg tænker at det er en tynd og lækker kvalitet, som sagtens kan være under det smarte tøj. Dertil vil jeg dog sige, at jeg synes Joha har lavet en super fin kollektion, som jeg også tidligere har rost her på bloggen og vi er meget tilfredse med den lækre uld anorak, som jeg skrev om den gang.
Her har I hvad Joha skriver på deres hjemmeside om kvaliteten uld/silke:


Uld/silke er en super eksklusiv kvalitet til den kræsne, som ønsker det bedste af det bedste. Kvaliteten er meget let og føles ekstremt behagelig direkte mod huden, hvor silkens bløde tråd er med til at give en helt unik følelse af velvære samtidig med, at merinouldens isolerende og absorberende egenskaber sikrer den optimale komfort. Uld/silke kan anvendes som inderste lag både sommer og vinter.
Alle Joha's produkter i uld/silke består af 15% silke og 85% uld. Som altid hos Joha bliver der leget med forskellige trends, farvekombinationer og flotte prints, men produktsortimentet indeholder også altid en bred palette af basisfarver til både drenge og piger - så der er noget for enhver smag.

Jeg valgte at købe to uld/silke natdragter, da O ALDRIG har sin dyne på om natten. 
Jeg ville også RIGTIG GERNE have haft nogle bodyer i lilla eller creme, men der var desværre udsolgt på smartkids, hvor jeg valgte at bestille her til aften, da de har -20% på Joha til og med i dag.. 
Jeg må på jagt for at finde nogle uld/silke bodyer i str 90.. 

De første julegavetanker

Så er mine tanker omkring julegaver for alvor kommet i gang og jeg har købt den første - en klassiker...
Jeg har købt to fotobøger på downtown og indtil videre har jeg planer om, at Olivias oldemor skal forkæles med den ene og den anden er jeg ikke helt sikker på endnu.
Men hvis du sidder derude og overvejer en julegave i form af en fotobog eller en fotokalender, så vil jeg anbefale at hoppe på det tilbud der kører på downtown netop nu. 
Jeg lavede sidste år en fin forbog til mine bedsteforældre på både min mors og fars side med en masse billeder af deres oldebørn og det faldt virkelig i god jord. Synes det er så svært med gaver til mine bedsteforældre og kan derfor anbefale dette, da det ALTID er et hit og kan tages frem igen og igen.
Det tager lidt tid, men når man først har fundet fidusen, så kører det bare. Det gode er også, at man kan logge ind, lave lidt, logge ud og logge ind og lave videre, når tiden er til det..

torsdag den 14. november 2013

Jul med masking tape..

Sad forleden og kiggede lidt i julekataloget fra Inspiration - og det var netop hvad jeg fik, altså inspiration!
I kataloget har de flere steder anvendt masking tape som julepynt
Her er lavet en "Rudolf" med en din sølv tape med stjerner!
Og her ses et hyggeligt alternativ til et juletræ, hvis man ikke har plads, kan tåle osv den ægte varer..
Sidst men ikke mindst denne geniale ide: at sætte masking tape på fyrfadslys - så er man fri for at kigge på de kedelige lys og man har hurtigt og billigt nogle dekorative lys til julebordet..
Fandt lige nogle forskellige og relevante ruller tape til den kommende tid


Jule tapen kan købes her

Denne er fin at bruge i stedet for bånd på en pakke og kan købes her


onsdag den 13. november 2013

Produkter til hjemmet..!.

Jeg vil tillade mig at slå et slag for de lækre produkter, som Rema1000 forhandler, når det kommer til pleje og hjemmet generelt.
Vi fik et tip fra et vennepar angående vaskemiddel fra Rema1000 - det er både svanemærket samt astma og allergi mærket, hvilket er noget vi sætter stor pris på. For at være ærlig, kunne vi tidligere godt være tilhængere af både vaskemiddel og skyllemiddel med parafume og det er jo virkelig SKIDT for alle - os selv og miljøet! Da jeg blev gravid med Olivia blev vi ekstra opmærksomme på de produkter vi havde i hjemmet og begyndte at bruge produkter uden parfume og dette med STOR succes - sandheden er, at vi ikke mangler parfumen! Når det så er sagt har jeg et eneste ØMT punkt, nemlig balsam og sæbe. Jeg har sådan en god balsam og har prøvet mange forskellige, men den er og bliver den bedste, selvom der er parafume i. Det samme gælder sæbe, det er bare rigtig rart at dufte godt og REN efter et dejligt bad.. 
Nå, nu skal I få lov at se de produkter jeg har skrevet om
Flydende vaskemiddel i color og white - mener at normalprisen er 30kr/flaske, men de er ofte på tilbud til 15kr, virkelig BILLIGT. Eneste klage går på, at der ikke findes en til sort tøj, mon det kommer? Vaskemiddel kan også fåes i taps - lidt smart! 
Ligeledes bruger vi denne håndsæbe, som er perfekt til vores dispencer fra Nomess, hvor man jo kan se sæben - synes det ser fedt ud, at sæben ikke er hvid, men klar! Og 19kr - det er billigt for en hel liter
Jeg prøvede mig frem med en del forskellige håndcremer sidste år og endte med at blive tilhænger af denne fra Rema. Den får mine bedste anbefalinger!

Alle disse tilbud kører denne uge og gælder til og med på lørdag - så kom afsted - lover du ikke bliver skuffet!!


søndag den 10. november 2013

Så gik den ikke længere..!

Vores dejlige Olivia skal have dræn i ørerne i morgen..
O har i længere tid været snottet og haft problemer med ørerne. Senest er det ca 1måned siden vi var afsted med hende til ørelæge, hvor der var væske på det ene øre.. I torsdags var vi så til kontrol og det viste sig, at der nu var væske på begge ører:-( Vi fik derfor muligheden for at tage i mod tilbuddet om operation.
Ved nærmere eftertanke har vi haft store vanskeligheder med at få O til at sove den senere tid. Hun er træt og klar til at putte, men nægter at ligge sig ned. Hun er urolig og sætter sig op igen og igen. Forleden valgte jeg så, at tage hende op og sidde hos mig, mens jeg sang en godnatsang for hende og så sov hun efter meget kort tid!
Der er altså ingen tvivl om, at det er ørerne det driller det lille pus og vi har derfor valgt at sige JA til dræn!
Jeg ved det bliver svært at skulle sidde med vores største kærlighed og se hende blive lagt til at sove, men vi trøster os med, at det er en meget hurtig operation og at rigtig mange børn får denne operation..

Mon nogle af jer har erfaringer med dræn? Hvordan har vores lille O det mon bagefter? 

Vi elsker PELS!..

Olivia er som sin mor (læs det bliver hun nødt til at være) glad for pels. Jeg har i mange år arbejdet på en indleveringscentral for skind - primært mink, men også lidt ræve, chinchillaer osv. og er derfor en anelse "miljøskadet" - jeg har det lidt svært med fake fur, men ELSKER skind og pels af den ægte slags!
Sagen er den, at Olivias bedste igen har været i gang med at strikke og det er resulteret i denne lækre hue

Huen er strikket efter opskriften "djævlehue" i lækkert rosa uld.. 
Her kan I se Olivia med sin fine hue. Kvasten er som sagt pels - denne er fra en vaskebjørn og giver et lækkert spil i farverne.
Kvasten var en anelse dyr 200kr - købt i garnbutikken på boulevarden i Aalborg. Men jeg tænker at den kan genbruges år efter år:-)



mandag den 4. november 2013

En tur på sygehuset.. :-(

Jeg var i onsdags ude for en rigtig ubehagelig oplevelse..
Jeg havde netop afleveret Olivia i vuggestuen og var på vej til print, da jeg fik det skidt i bilen - svimmelhed, hedetur og hjertebanken. 
Jeg parkerede og ringede til Peter og sagde at den var gal igen - og igen betyder, at jeg har prøvet dette én gang før, da jeg havde 14 dage til termin. Jeg har nemlig en hjerterytmeforstyrrelse, men har kun mærket noget til det en eneste gang. Jeg fik tidligere tilbudt operation, men valgte at se tiden an, det det kunne være første og sidste gang hjerterytmeforstyrrelsen kom til udtryk hos mig. 
Tilbage til i onsdags - jeg valgte selv at køre hjem og havde Peter i telefonen hele vejen - her efterfølgende kan jeg godt se, at det var en forkert beslutning, men jeg ville ikke optage en ambulance for andre:-/
Peter kontaktede vores læge, som - i mod min vilje - ville se mig hos ham, virkelig uoverskueligt på det tidspunkt:-( Men jeg fik slæbt mig ind til lægen - kastede op derinde, da jeg havde det så dårligt. Mine læge konstaterede hurtigt, at min puls var over 200 og at jeg skulle videre på kardiologisk afdeling. 
Her et lille udsnit af mit EKG til dem det har forstand på det!

Da vi kom til sygehuset viste det sig, at jeg skulle på akutmodtagelsen og her overtog de ligesom situationen og jeg blev spændt til diverse instrumenter. Min puls lå konstant mellem 220 og 230.

Efter lidt tid gav de mig i min venflon et stof der hedder Adonesin, som medfører en kortvarig men total  blokering af impulsbredningen  gennem AV-knuden, hvorefter min puls faldt til 120 på få sekunder. 

Det er simpelthen noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har oplevet - jeg kan slet ikke sætte ord på, hvad der skete i min krop og mit hoved for den sags skyld - én ting er dog sikkert, jeg håber ALDRIG at skulle opleve dette igen og har derfor denne gang takket ja til operation og afventer indkaldelse fra sygehuset..
Følte mig SØLLE!!