tirsdag den 18. februar 2014

Kongelig malerskole.

Jeg var i weekenden på malerkursus i Århus ved Royal Copenhagen, hvor en veninde og jeg malede vores egen tallerken.
Dette smukke billede er lånt fra Royal Copenhagens hjemmeside

Peter opfirdrede til, at vi tog en tøsetur og det var lige hvad vi gjorde. Vi kørte allerede om formiddagen og startede med at spise brunch på Globen Flakket ved åen i Århus. Hos Globen Flakket hersker der en virkelig hyggelig stemning, selvom der er mange mennesker der kommer og nyder godt af deres enorme brunch buffet i weekenden. Jeg synes prisen er fin og kan godt lide at man selv kan vælge, hvad der skal være på ens tallerken. 
Da vi var færdige kiggede vi lidt butikker og tog derefter hen til Royal Copenhagens butik i Århus. Her skulle vi male vores egen Mega Mussel tallerken.
Vi fik hver vores tallerken, hvor kursusholder på forhånd havde lavet en skitse med blyant, hvilket var en kæmpe hjælp. Tallerknerne var 15% større, da vi malede på dem end de er, når de har været gennem de sidste behandlinger, lidt sjovt.
Så fik vi lidt info omkring hvordan man behandler tallerknerne, hvordan man bruger de forskellige pensler og så var det bare at gå i gang. Jeg synes jeg havde lidt svært ved at lave det første strøg, men herefter gik det faktisk ret hurtigt.
Min veninde Line lavede en Blå Mega Riflet (Mussel) og jeg selv lavede en Sort Mega Riflet (Mussel). Mens vi koncentrerede os var der også tid til at snakke og kursusholder var super sød og fortalte os en masse omkring firmaet og produktionen, spændende.
Her kan I se min tallerken, da jeg var færdig med at male. Nu skal den bare igennem det sidste og så kan den hentes igen om tre uger. Kurset koster 300kr - synes det er en rimelig pris, da en tallerken jo kostet 600kr. Det var i hvert fald en skøn oplevelse og jeg glæder mig allerede til, at den i maj står på endnu et kursus, dog er det et termokrus denne gang. Jeg har lige tjekket RC's hjemmeside og kan se, at alle kurser er udsolgt. Jeg vil derfor opfordre dig til at følge dem via instagram eller facebook og desuden tilmelde dig nyhedsbrevet på deres hjemmeside, så får du besked, når der igen er åben for tilmelding. 

torsdag den 13. februar 2014

28 er da ikke så slemt..

Jeg fyldte jo år d.1.2. og vil gerne vise jer nogle billeder fra en rigtig dejlig dag.
Jeg havde inviteret en flok skønne veninder til frokost og kaffe. Jeg vidste ikke hvordan jeg ville have det ovenpå operationen, så vi bestilte en klassisk pålægskagemand og en almindelig kagemand. Desuden kom min veninde med en FANTASTISK kage, som hun faktisk gik videre på, da hun var til casting på den store bagedyst - tak min pige, dejligt jeg fik lov at nyde godt af dine lækkerier endnu engang. Her får I lov at se vidunderet, som smagte himmelsk
Kagen var af hasselnøddebund, chokolademousse og blodappelsinfromage - MUMS!!

Om aftenen kom mine dejlige forældre og min lillebror. Her havde vi også bestilt maden - virkelig rart bare at kunne slappe af og nyde dagen med alle de søde mennesker der kom.
Vi fik en ordentlig omgang blandede sushi fra Sushilicious - jeg havde købt det som et tilbud gennem downtown - 200kr for 28 stykker og en dejlig tangsalat. Jeg er stadig lidt ny indenfor sushi verdenen, men det var meget meget lækkert og rigtig rart, at de havde sammensat menuen - der var så meget forskelligt. 
Resten af menuen bestod af forskellige lækre tapas retter fra CANblau - yderst lækre råvarer og meget velsmagende retter. Hvis jeg skal komme med en lille kritik så må det være, at det ikke er det samme at få maden hjem, som at spise dernede. Når man vælger restaurant får man HELE PAKKEN og sådan er det jo ikke, når man er hjemme. Vi valgte at være hjemme, så Olivia kunne komme i sin seng.

Jeg fik selvfølgelig også en kæmpe masse lækre gaver:
Smykker
Tøj
Sort mussel malet
Day taske
Kubus Bowl
Penge
Det vildeste strygejern med dampstation - GLÆDER MIG TIL AT TESTE!
Og andre lækkerier - TAK ALLESANMEN

Smukke blomster fra min søde mor