tirsdag den 27. august 2013

Fårup Sommerland d. 21. juli 2013 - indlæg af Jannie Gert Larsen



Jeg har fået æren af at skrive et indlæg på Lises blog. Jeg var nemlig den heldige vinder af de 2 fribilletter til Fårup Sommerland, som Lise tidligere havde på højkant på bloggen.
Søndag d. 21. juli 2013 blev fribilletterne indløst. Vejret var super godt – lidt skyet om formiddagen, men om eftermiddagen skinnede solen fra en skyfri himmel. Perfekt vejr til en udflugt! J Med til Fårup Sommerland havde jeg min forlovede, hans lillebror, min lillebror og svigerinde. Det var rigtig hyggeligt.
Vi ankom til parkens åbning kl. 10. Formiddagen blev tilbragt med at gå rundt i parken og prøve diverse forlystelser, hvor ventetiden ikke var for lang. Det kan måske have noget med at gøre, at der samme søndag, hvor vi tog til Fårup, også var Grøn Koncert i Nørresundby J
Middagsmaden bestod af lækkert grillmad – som passede lige til vejret! Fårup gør meget ud af, at man selv kan medbringe mad og grille i parken. Super dejligt koncept J
Eftermiddagen tilbragte vi i Fårups store vandland – det er jo med at nyde, når den danske sommer indbyder til at slikke sol og bade.

Alt i alt en super dejligt sommerdag i Fårup Sommerland – derfor skal der lyde en stor tak til Lise og Fårup Sommerland for at have lavet konkurrencen J