tirsdag den 18. februar 2014

Kongelig malerskole.

Jeg var i weekenden på malerkursus i Århus ved Royal Copenhagen, hvor en veninde og jeg malede vores egen tallerken.
Dette smukke billede er lånt fra Royal Copenhagens hjemmeside

Peter opfirdrede til, at vi tog en tøsetur og det var lige hvad vi gjorde. Vi kørte allerede om formiddagen og startede med at spise brunch på Globen Flakket ved åen i Århus. Hos Globen Flakket hersker der en virkelig hyggelig stemning, selvom der er mange mennesker der kommer og nyder godt af deres enorme brunch buffet i weekenden. Jeg synes prisen er fin og kan godt lide at man selv kan vælge, hvad der skal være på ens tallerken. 
Da vi var færdige kiggede vi lidt butikker og tog derefter hen til Royal Copenhagens butik i Århus. Her skulle vi male vores egen Mega Mussel tallerken.
Vi fik hver vores tallerken, hvor kursusholder på forhånd havde lavet en skitse med blyant, hvilket var en kæmpe hjælp. Tallerknerne var 15% større, da vi malede på dem end de er, når de har været gennem de sidste behandlinger, lidt sjovt.
Så fik vi lidt info omkring hvordan man behandler tallerknerne, hvordan man bruger de forskellige pensler og så var det bare at gå i gang. Jeg synes jeg havde lidt svært ved at lave det første strøg, men herefter gik det faktisk ret hurtigt.
Min veninde Line lavede en Blå Mega Riflet (Mussel) og jeg selv lavede en Sort Mega Riflet (Mussel). Mens vi koncentrerede os var der også tid til at snakke og kursusholder var super sød og fortalte os en masse omkring firmaet og produktionen, spændende.
Her kan I se min tallerken, da jeg var færdig med at male. Nu skal den bare igennem det sidste og så kan den hentes igen om tre uger. Kurset koster 300kr - synes det er en rimelig pris, da en tallerken jo kostet 600kr. Det var i hvert fald en skøn oplevelse og jeg glæder mig allerede til, at den i maj står på endnu et kursus, dog er det et termokrus denne gang. Jeg har lige tjekket RC's hjemmeside og kan se, at alle kurser er udsolgt. Jeg vil derfor opfordre dig til at følge dem via instagram eller facebook og desuden tilmelde dig nyhedsbrevet på deres hjemmeside, så får du besked, når der igen er åben for tilmelding.