søndag den 8. september 2013

TILLYKKE

Sødeste, dejlige og fuldstændig fantastiske OLIVIA fylder i dag 1år.
Wauw for en dag❤
For et år siden vågnede vi på nuværende tidspunkt - ud af os selv af spænding - vi skulle ringe til fødegangen Kl.8 og her må jeg sige at klokken var 8.00 og ikke 8.01. Jeg var nemlig gået 12 ulidelige dage over tid!! Resten af min familie var i vores dejlige sommerhus, hvor de fejrede min skønne far, som havde fødselsdag. Vi var jo indforstået med, at sådan noget igangsætning kunne tage et par dage eller tre og overvejede stort set ikke, at O kunne komme på min fars fødselsdag.
Men men..
Jeg fik sat en pille op, vi tog hjem. Jeg ville bare hvile, sove, forberede min krop på det den snart skulle igennem. Peter var vist lidt rastløs og gav sig i kast med at bage.. 
Efter nogle timer hjemme i min skønne seng skulle jeg tisse. Jeg rejste mig og i samme sekund gik vandet - jeg tog et bad og vi smuttede ind på fødegangen og mig med kæmpe veer lige fra det sekund hvor vandet gik.
Har I nogensinde hørt om, at elevatoren ikke virker på et sygehus?! Det har jeg EN ENESTE GANG: da jeg med grumme veer skulle op på fødegangen!!!
Men vi kom op og jeg havde frygtelige smerter og valgte derfor efter kort tid at bede om en epidural, hvilket blev en ag livets bedste beslutninger! Jeg blev mig selv, havde ikke ondt og kunne faktisk tage den med ro, snakke lidt osv.
Jordemoder
+ studerende forlod stuen, bad mig hvile og sendte Peter afsted efter noget mad! Der gik 10min og så var alle mand tilbage og mig lidt undrende, jeg skulle jo have ro. Men det viste sig, at jeg var ved at være klar. Jeg fik stille og rolige presseveer og efter lidt tid, skulle jeg i gang.. Der gik 15min og så FLØJ O ud - hun fløj så meget, at sølle studerende tabte hende (i posen forenden af sengen), hvilket jeg dog ikke opfattede!!
Her kom livets vildeste berigelse, som har lært os så mange mange ting!!

Søde skat tillykke med din allerførste fødselsdag, jeg glæder til at fejre dig sammen med min far!!