torsdag den 26. juni 2014

Tilbage på sporet..

Kære søde læsere.

Jeg har været passiv på bloggen den seneste tid, hvilket der findes mange (gode?!) grunde til.

Som nogle af jer ved, blev jeg i torsdags færdig med min uddannelse som folkeskolelærer, hvilken var en stort glæde og tilfredsstillelse for mig. 
Tiden op til enden på min uddannelse har været hård og har krævet min fulde opmærksomhed.
For det første skulle jeg skrive min bacheloropgave færdig, som omhandlede 'inklusion i folkeskolen' En super spændende proces, som har givet mulighed for en helt særlig fordybelse. 

Det har dog også krævet, at jeg har brugt mine timer fornuftigt. Jeg plejer at bruge en del tid på mit studie om aftenen og i weekenderne, men det er ligesom en anden sag, når man har et barn i huset. Jeg tog en beslutning om, at jeg hver weekend lagde min opgave væk til ære for at være mor og kæreste - et valg jeg ikke fortryder.

Derudover har et været meget trættende for vores lille familie, at Olivia er en af de "bløde børn". Det betyder, at hendes lede er meget bløde og at hun har brug for meget større muskelmasse for at kompensere for de DUMME led. Olivia er nu næsten 22måneder og kan endnu ikke gå selvstændigt. Vi har altså båret rundt på hende i næsten to år og vi har til tider haft en frustreret pige, som ikke kan komme omkring på egen hånd. 
Vi har snakket meget om, at vi ikke tror det har påvirket hende ret meget, men det synes jeg det gør lige NU - RIGTIG MEGET ENDDDA! 
Olivia skal altid sidde i en barnevogn eller en klapvogn og gider ikke ! Hun vil være deltagende, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Som eksempel kan nævnes alle vores ture i zoo - her kan vi jo ligesom ikke bare sætte hende ned og lade hebde rumpe igennem hele zoo. 


Olivia er blevet virkelig virkelig GOD til at snakke og siger sætninger på 5-7 ord, hvilket mange andre på hendes alder slet ikke kan og det er vi virkelig glade for. Men vi kan også se, hvordan hendes hovede bare løber flere lysår foran hendes krop og jeg synes det er så SYND for hende, at hun ikke kan få lov til at udforske verden ligesom alle andre børn på hendes alder.

Vi har løbende besøgt en fys, som har fulgt Olivias udvikling, ligesom hun er kommet med gode ideer til, hvordan vi kan hjælpe Olivia på vej, så tingene sker i den rigtige rækkefølge. Fys er bare super sød og har været en kæmpe hjælp for os - specielt fordi hun altid toner Olivias vanskeligheder ned og på den måde giver os en følelse af, at det nok skal gå. Olivia fejler som sådan ikke noget og hun skal nok komme til at gå, det er blot et tålmodighedsspørgsmål.
Et meget stolt øjeblik for os - at se Olivia gå med sin gåvogn, som hun indtil nu kun har siddet i.

Fys foreslog for nylig, at hun kunne besøge Olivia i hendes vuggestue og hjælpe dem til at stimulere hende korrekt. Det var en meget stor succes for os som familie, men også for vuggestuen.
Jeg har haft svært ved, at stille krav til vuggestuen, da jeg har været bange for at være sådan en irriterende mor, der ikke forstår at Olivia altså ikke er det eneste barn i vuggestuen (det skal lige nævnes at vi ELSKER Olivias vuggestue og at personalet er fantastiske) og nu har de ligesom fået en professionel til at se på Olivia og institutionen.
Efter besøget i vuggestuen er der sket SÅ MEGET med Olivia og hun tøffer nu afsted med os i EN HÅND og vil bare rigtig gerne - en ting jeg tænker er ekstremt vigtigt for hendes udvikling. 

Min lille familie og jeg var så heldige at få lov til at være en del af #blogevent_faarupsommerland og vi tog afsted uden forventninger - bl.a. grundet sygdom hos Olivia og grundet de ovenforstående frustrationer. Sagen blev en helt anden og vi havde en FANTASTISK oplevelse, som jeg vil GLÆDE MIG TIL at fortælle meget mere os lige om SNART! 

Ps jeg er blevet MEGET glad for at benytte Instagram og håber I følger med derinde også!