tirsdag den 28. januar 2014

En voldsom weekend.

Som det sikkert er gået op for jer, har jeg haft nogle pauser fra bloggen ind imellem, hvilket jeg gerne vil undskylde for. Det skyldes, at vi i LANG tid har været plaget af sygdom og det er bare som om den vender tilbage igen og igen.
Denne gang har sygdommene været ret hårde for os og vi har alle tre været ramt på nærmest samme tid.
Jeg var til fødselsdag hos en sød veninde fredag aften og da jeg kom hjem, puttede jeg mig sammen med Peter og Olivia i ro og mag. Pludselig vågnede jeg om natten og Peter havde frygtelige smerter. Jeg blev en anelse forskrækket og havde ringet vagtlægen op uden jeg nåede at tænke. Peter sagde, at noget var helt galt og han lå og vred sig på gulvet. Efter at havde siddet i kø hos vagtlægen et stykke tid mens jeg bare kiggede på Peter, som fik mere og mere ondt, så smed jeg på og ringede 112. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan jeg skulle få ham med ind til Vagtlægen om natten og med Olivia også. 
Ambulancen kom og jeg måtte sende Peter afsted alene
 - NØJ HVOR VAR DET HÅRDT! Havde slet ikke lyst til ikke at være sammen med ham og jeg følte mig som verdens dårligste kæreste, at jeg sendte ham afsted alene. 
Jeg ringede til Peters forældre og de kørte ud til ham med det samme. Peters mor ringede og fortalte, at det var en nyresten, der var på spil. Intet alvorligt, men meget smertefuldt for Peter
Om formiddagen tog jeg Olivia med ud på sygehuset. Hun kiggede sig meget omkring og ville slet ikke op til Peter i hans seng
Da vi kom hjem, tog vi os en lur sammen og Olivia vågnede med høj feber. Hun havde 40,2 i feber og vi måtte til Vagtlægen med hende søndag formiddag. Her fik vi noget penicillin og vi regner med at det er ørerne. 
Feberen fortsatte og alt kom op igen - både penicillin og panodil - så afsted med os igen. Billedet viser meget godt hvordan O lå hele dagen. Hun havde ikke fat i et eneste stykke legetøj og spiste ikke en krumme, sølle O. Hos vagtlægen gav de os valget mellem indlæggelse eller at give det en chance mere. Vi valgte at tage hjem, da jeg jo stod overfor operation dagen efter.
Mandag morgen skulle jeg møde fastende på Aalborg Sygehus Syd til min operation i hjertet og jeg måtte lade Peter blive hjemme ved en rigtig syg O. Min mor var så sød at komme her hjem søndag aften og tog med mig på sygehuset - rigtig mange har tilbudt deres hjælp - TAK!! 

Her ligger jeg klar, mens mine tanker er hjemme hos Peter og Olivia. 
Jeg kom ind 12.30 og var færdig 14.30. Synes det var lidt hårdt, men virkelig også imponerende. De gik ind gennem min lysken i både venstre og højre side (AV), her førte de et kateter op til hjertet. Så kunne de styre min hjerterytme (meget meget skummelt) og på den måde finde frem til, hvor forstyrrelsen var. Dernæst lavede de nogle brændinger, her blev jeg helt varm i brystkassen. Jeg var vågen under hele operationen!
Efter jeg var færdig måtte jeg ikke røre mig i tre timer - skal passe meget på, at indstiksstederne ikke går op, da det jo en pulsårerne de har været inde i. 

Her er jeg - totalt kvæstet!!
Hygger med ti ældre kvinder på stuen, de er bare så søde.
Aftensnack med boligblade fra mor og BFF

Så nu prøver jeg at tage den med ro, jeg må ikke løfte Olivia, så det er rigtig svært for hende at forstå
Det var en meget kort historie omkring de seneste dage i vores lille hjem.