tirsdag den 30. juli 2013

Opstart løbeprogram

For to uger siden startede jeg med et løbeprogram. Jeg har, som så mange andre mødre, haft svært ved at komme i gang med at motionere efter Olivias fødsel. Jeg har virkelig haft mange dårlige undskyldninger, men det er simpelthen et manglende overskud der har spændt ben for mig - det kræver altså sin KVINDE at finde ud af, hvordan det er at være mig og hvordan man får struktureret sin hverdag!  Jeg havde jo tænkt (inden skønheden kom) at jeg skulle i gang med det samme og bare tage mig sammen - men bum, det var en anden sag, da jeg så stod der.
Jeg fik, fra en veninde i samme situation, inspiration til at starte op ved brugen af et løbeprogram og DET FUNGERER!!
Det løbeprogram jeg er gået i gang med, strækker sig over 10 uger med et mål om at løbe 5km (uden brok) og er for begyndere

Her kan I se lidt af programmet, som måske virker for EASY, men tror det er en del af det - det er så nemt at tage sig sammen, når man på skift skal gå og løbe. Jeg smider lige et link op senere. Men pointen er altså: 
10 uger 
3 gange om ugen 
5km som mål

Håber jeg kan inspirere andre til at gøre det samme
Her er jeg så i mit løbetøj. Jeg løber altid om morgenen, så snart jeg vågner. Peter spiser morgenmad med O i mens - WIN WIN!.. 

onsdag den 24. juli 2013

Et hemmeligt sted i Aalborg

Har i dag været på en dejlig gåtur ind til byen, hvor min veninde og jeg købte en sandwich og gik langs havnen for at finde lidt skygge (for O's skyld) Her fandt vi et "NYT" sted - lidt ved Utzon. Fantastisk græsplæne med lidt træer, som gav små skyggepletter rundt omkring og endnu mere GENIALT, det viser sig at Aalborg Kommune (muligvis i samarbejde med Ikea) har placeret to kasser med liggestole til fri afbenyttelse i området, FED IDE!!!
Vi kunne været blevet her hele dagen, virkelig et lækkert sted
Med udsigt over fjorden 



Elsker HAY

Hov, fandt lige dette indlæg, som jeg lavede i sidste uge, det var slet ikke blevet udgivet😏
Har i dag købt mig en HAY tape block til noget af alt mit fine tape. Købte den største, men der burde være plads til 5 gange så meget tape - har så mange og køber gerne nye i ny og næ:-)
Købte en del nye i dag i søstrene grene, de havde så mange fine..


tirsdag den 23. juli 2013

Sommertur til Skagen

Klar til tur i mine nye slippers, som jeg har fået af en af mine skønne mostre

Vi har i dag været på en dejlig tur til Skagen, hvor vi spiste en lækker rejesymfoni nede ved havnen og senere besøgte grenen..
Peter, O og jeg var afsted med min storebror, hans kæreste og deres to skønne børn samt min dejlige veninde Line. Her sidder vi og nyder fisk i det skønne vejr
På vej ud til grenen

Lige et godt råd - gå ikke helt ud til grenen med klapvogn eller barnevogn, shit det var hårdt, men god motion for Peter
Familiebillede - selvfølgelig faldt O i søvn på vej derud 

Venindehygge

At plukke jordbær :-)

Forleden var en veninde, O og jeg ude at plukke jordbær, det er noget Peter og jeg har gjort sammen de sidste mange år og synes det er super hyggeligt og også billigt. Vi plejer at plukke rigtig mange og tage på rundtur hos familien efterfølgende og dele ud af godterne, noget der fryder vores bedsteforældre :-)
Det blev ikke til den helt store omgang i år, men sådan er det jo, når man har en lille fis i hjemmet - tingene ændre sig..
Smart trick med at flasken holder sig selv :-)

O's fantastiske "moster" - hun havde købt en lille ting med hjem til O fra sin ferie, skal nok lige smide et billede op

O chiller mens vi plukker jordbær




Solidt placeret midt på jordbærmarken



Pause i skyggen 

søndag den 21. juli 2013

Update fra køkkenhaven

Så begynder der virkelig at ske noget i vores lille "have"...
Dette er starten på mit snack peber - der er kommet to små, men synes de vokser ret stærkt, når de først er kommet i gang. Mine peberfrugter (med undtagelse af chili) stå stadig indenfor i vores store vinduesparti i stuen, da de virker ret sarte. En del er faldet af efter de har blomstret, øv - ved ikke, hvad det skyldes?


Jeg har samlet alle mine tomater, da de FYLDER - de går jo helt amok. Håber ikke det har en dårlig effekt på dem? 

Her kan I se den første omgang tomater, som er på vej


Vi havde egentlig kun en jordbærplante, mest som et forsøg - den gav jordbær tidligt og lige for tiden sender den uendelig mange stiklinger afsted. Hvis man tager stiklingerne og sætter over i nye potter med jord så sætter de sig fast og bliver til en ny plante, man cutter så båndet mellem de to planter, når man er sikker på, at den nye plante har slået rødder. De to I kan se her, er nye planter fra stiklinger. 
Til sidst ser I min chiliplante, indtil videre er der en og den er ret stor - er bare rigtig meget i tvivl om, hvor længe jeg skal lade den sidde - har det betydning for hvor stærk den bliver? Hvis nogle ved noget, så hører jeg meget gerne fra jer

fredag den 19. juli 2013

På tur i østerådalen

Vi var forleden på en lille cykeltur ud i østerådal i Aalborg. Østerådalen er et hyggeligt sted, hvor der er forskellige ruter man kan gå eller cykle. Vi valgte at gå med O i cykeltraileren, super smart!
Denne gang var det Peter der cyklede med O, plejer ellers at være mig.. De mænd skal jo også lave noget!!!
Skønt vejr at færdes i naturen i
Pitstop i skyggen

Jeg skal forresten i gang med et simpelt DIY-projekt, håber snart at kunne vise det frem





Genial opfindelse...

Der har lige åbnet sig en ny verden for mig... Økologisk A38 med hyldeblomst, det smager virkelig lækkert og er super frisk...
God dag derude folkens

onsdag den 17. juli 2013

Sommerens allerstørste HIT!..

Som I ved, er Olivia godt i gang med at få tænder, de to første er ca. halvvejs oppe. O gider ikke rigtig diverse bideringe og det synes jeg faktisk er lidt synd for hende.. Men jeg har lavet nogle "is" til hende og de HITTER virkelig - både fordi de smager godt og fordi de er kolde, hvilket er behageligt på de ømme gummer.
Isene består af jordbær og mango, men kunne bestemt også indeholde mange andre frugter.. Jeg blendede dem bare synder og sammen (kom lidt vand i bunden) og fordelte dem i disse super smarte holdere til frys-selv is fra Tupperware - husker dem faktisk fra da jeg selv var barn og jeg elskede at lave is selv;-) Sidste år købte jeg nogle á la i Føtex til 10kr, men de fungerede overhovedet ikke, isene faldt af pinden, når jeg prøvede at skubbe dem op. Jeg synes det er mange penge for dem jeg har købt fra Tupperware, men de fungerer altså - ingen tvivl om det. Det er så smart, at man bare tager låget af og sætter i bunden, så har man et håndtag og samtidigt løber det is som tør inden det kommer i munden ned i lågen/håndtaget og ikke på gulvet, SMART!!




En rigtig charmetrold efter en omgang frugtis :-)

mandag den 15. juli 2013

Hjemmelavet pizza á la Peter..!

Har i aften nydt dejlig pizza, som Peter lavede, mens jeg badede og puttede Olivia. Han brugte bl.a. resten af de nye kartofler, som jeg havde kogt til O. Peter marinerede dem i chiliolie med oregano, helt perfekt til pizza
Pizzadejen er egentlig en opskrift vi plejer at bruge til pita, men den fungerer super godt til pizza også..
Peter brugte fuldkorns speltmel i stedet for graham og blandede desuden bare det hele sammen 
Kan anbefale denne, den bruger vi ofte og til mange forskellige ting.
Her er resultatet - pizzadej med tomatpuré i bunden + lidt revet mozzarella, parmaskinke og kartofler i chili som fyld og frisk mozzarella på toppen.. Den var så LÆKKER!!!

søndag den 14. juli 2013

Ude godt, men hjemme bedst..!

Så er vi hjemme igen fra en dejlig tur i sommerhus. Virkelig luksus, at vi har den mulighed og at vi oven i købet har haft en fantastisk vejr hver eneste dag☀

Men som altid er det nu rart at komme hjem igen.. Jeg købte en ny plakat inden vi tog afsted og den skal I lige se - jeg er så VILD med den
Den er fra Kortkartellet og fåre med forskellige byer eller bydele samt i en Danmarksudgave. Aalborg kan købes i neonorange og denne grå farve. Et meget svært valg, den orange er så fed!! 
Men i stedet har jeg sat den ved siden af en anden plakat, jeg har købt for noget tid siden og har brugt neon pink masking tape til at sætte plakaten op med..

Plakaterne hænger over vores sofa

Og VINDEREN er... Jannie Gert Larsen

Kære Jannie.
Stort tillykke med 2* fribilletter til Fårup Sommerland. Vil du kontakte mig på 31671217 
Jeg håber du får en FANTASTISK dag i Fårup...!! 

Mange hilsner Lise

SPÆNDENDE.....!!!

Så er lodtrækningen i gang på aller ældste, bedste og mest hyggelige manér..
Margretheskålen er fyld med skønne læsere.....
Her har vi vinderen..... Hvem mon det er?! 

lørdag den 13. juli 2013

Badenymfe

Så har O haft sin første tur i badebassin, hvilket var en GOD oplevelse. De første minutter skulle hun lige vænne sig til det og undersøgte ALT, men så skal jeg da lige love for, at der kom gang i hende. Hun plaskede så meget, at hun var helt våd i ansigtet!!!
Virkelig en fint bassin til de allermindste. Har købt det i Rema 100 til 89kr og det var inkl. spand, forme og skovl.
Der skal ikke ret meget vand i og Olivia er helt vild med, at der er flere rum - hun flytter ting fra rum til rum 




torsdag den 11. juli 2013

Glemmer alt om updates;-)

Glemmer alt om at få skrevet herinde, da vi nyder vores første ferie som familie i et fantastisk dansk sommervejr, wauw hvor er vi heldige.. Har fået taget nogle dejlige billeder med vores spejlreflekskamera, som jeg fik af Peter for at have født vores skønne datter, men dem må I se senere.
Husk lige at dele konkurrencen om Fårupbilletterne - vinderen offentliggøres på søndag!!

Og btw, fandt dette i Bilkas katalog: