søndag den 21. juli 2013

Update fra køkkenhaven

Så begynder der virkelig at ske noget i vores lille "have"...
Dette er starten på mit snack peber - der er kommet to små, men synes de vokser ret stærkt, når de først er kommet i gang. Mine peberfrugter (med undtagelse af chili) stå stadig indenfor i vores store vinduesparti i stuen, da de virker ret sarte. En del er faldet af efter de har blomstret, øv - ved ikke, hvad det skyldes?


Jeg har samlet alle mine tomater, da de FYLDER - de går jo helt amok. Håber ikke det har en dårlig effekt på dem? 

Her kan I se den første omgang tomater, som er på vej


Vi havde egentlig kun en jordbærplante, mest som et forsøg - den gav jordbær tidligt og lige for tiden sender den uendelig mange stiklinger afsted. Hvis man tager stiklingerne og sætter over i nye potter med jord så sætter de sig fast og bliver til en ny plante, man cutter så båndet mellem de to planter, når man er sikker på, at den nye plante har slået rødder. De to I kan se her, er nye planter fra stiklinger. 
Til sidst ser I min chiliplante, indtil videre er der en og den er ret stor - er bare rigtig meget i tvivl om, hvor længe jeg skal lade den sidde - har det betydning for hvor stærk den bliver? Hvis nogle ved noget, så hører jeg meget gerne fra jer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar