onsdag den 15. februar 2017

GYLP, BRÆK og OPKAST..🤔

Jeg bliver ofte spurgt "Var det ikke dig, der havde en dreng, der gylpede helt vildt?" Og dertil må jeg svare JO..! Og det gør han stadig, nu hvor han snart runder de 8 måneder. Det skal dog siges, at der er sket en positiv udvikling, og han kaster slet ikke op i de mængder, som han tidligere gjorde.👏🏻👏🏻 Folks næste spørgsmål er: "Har du nogle gode råd?" Og JEPS, det har jeg. Eller det vil sige, at det har hjulpet os, gjort det nemmere at have en STOR-GYLPER, men rart at leve med, det bliver det bare IKKE.! 


Vores bedste middel har absolut været JOHANNESBRØDKERNEMEL - havde ALDRIG hørt om det før jeg googlede og googlede, men når man er desperat nok, så er man villig til at prøve det meste. Der var også mange, der kom med rådet, da jeg opsøgte hjælp via IG (profil:@lisesvendsen). Den hjælp, som melet giver, er simpelthen, at det TYKNER MÆLKEN. Det betyder, at vi gik fra gylp i stråler og kæmpe store plamager, til GYLP, DER LÆB STILLE OG ROLIGT UD AF MUNDVIGEN. 

Et lille tip: Køb suttehoveder i str 3, ellers kan de små blive sure over den manglende fart på mælken. 


Vi har ikke et barn med klassisk refluks, da Alfred trives på alle måder. Han tager på, som han skal (er endda til den gode side), er glad og sover 11 timer i streg hver nat og har gjort det, siden han var 2 måneder.


Men nu til sagen, for johannesbrødkernemel er absolut en HISTORIE for sig selv og egentlig nærmest et projekt. Det klumper så nemt, og så er både mælk og humør ødelagt😩

Mit bedste råd må være, at man finder sin egen metode - det der virker i netop ens egen familie. Men det kan være virkelig svært og derfor vil jeg her forsøge, at beskrive TO metoder, som har virket for os. 


METODE 1 (vores absolut YNDLINGS - kræver dog en elkedel med temperatur regulator):


Vi koger (fx om morgenen, men det kan være når som helst eller ofte flere gange om dagen - fx når baby sover) 1L vand - lader dette stå i elkedlen. Når Alfred så er ved at være sulten, så varmer vi vandet op til 70 grader.

Så har jeg altså en flaske, med MME i, kommer 70 grader varmt vand i, ryster rigtig godt (så det skummer), kommer HURTIGST MULIGT en halv (ca) tsk johannesbrødkernemel i og skynder mig at ryste rigtig meget (som i rigtig meget - hopper og danser indimellem, når det står på😂).. Stiller den på køl (frost hvis det skal gå stærkt) og så er den tempereret efter ca 10 min. INGEN klumper - det er ligesom det, der er problemet med melet. Hvis vandet er for "koldt", så klumper det. Rystes det ikke nok, klumper det osv..

Desuden er min erfaring, at det er nemmest at bruge, når man laver en vis mængde mælk (minimum 150mL).

Er vi på farten, har vi en termokande med vand på 70 grader og et glas mel med og bruger metode 1.

Her kommer metoden i punktform:


Forberedelse (IKKE i forbindelse med måltid)

  • Fyld en elkedel op og kog vandet

Når baby er sulten

  • Varm det tidligere kogte vand i elkedlen op til 70 grader
  • Bland vandet og den korrekte mængde MME
  • RYST, så det skummer
  • Kom HURTIGT en halv teskefuld johannesbrødkernemel i og RYST NU AMOK (hop, dans, ryst)
  • Stil flasken på køl (ca 10min) eller kom den i fryseren (ca 5min)
  • Server en dejlig tyk mælk, UDEN KLUMPER


METODE 2


En anden mulighed er, at koge vand, komme melet i - RYSTE AMOK, sæt på køl. Kom MME i, når du skal bruge det og varme op i mikro. Dog skal man ryste fuldstændigt amok for at det ikke klumper så😉

Nogle varmer vand i gryde og pisker, det havde vi IKKE succes med.

Metode 2 i punktform:

Forberedelse (IKKE i forbindelse med måltidet)

  • Kog vand
  • Hæld den ønskede mængde vand i en flaske eller to (kræver en hånd pr flaske)
  • Kom johannesbrødkernemel i (ca en halv teske) OG SKYND DIG stil næste punkt. 
  • RYST AMOK, SOM I VIRKELIG AMOK.
  • Sæt flasken/flaskerne på køl.


Når baby er sulten

  • Tag en forberedt flaske med vand og mel fra køleskabet ud
  • Kom ønsket mængde johannesbrødkernemel i og ryst blandingen sammen
  • Lun i minroovn
  • Server en dejlig tyk og lun mælk


Jeg håber virkelig, at dette kan hjælp nogle af jer familier, som står i samme problem, som vi har gjort og tildels stadig gør. Et lille ekstra tip; jeg vil anbefale følgende johannesbrødkernemel, da dette er på glas. Glasset gør det nemt at komme til og det er super nemt at have med på farten. Det kan bl.a. købes hos Helsam.


Pasted Image 0.jpeg


Ingen kommentarer:

Send en kommentar