tirsdag den 14. januar 2014

SÅDAN GÅR DET MED VBK 2.0

Hej derude.

Jeg har i dag modtaget en forespørgsel på, hvordan status er med Verdens Bedste Kur og det vil jeg her forsøge at besvare.
Som I sikkert ved, startede vi med kuren ca 5 uger før jul. Opstarten på kuren varer 4 uger og i disse uger er der nøjagtigt givet hvad man skal spise og hvornår. Det har været virkelig godt for os, at have noget helt konkret, da vi på den måde har følt os meget forpligtede overfor kuren og dermed fulgt den til punkt og prikke. Jeg er meget glad for mad og det betyder også, at jeg kan lide de fleste madvarer, men jeg har dog nogle ting som jeg ikke er så vild med (champignon, koriander, lakrids, sennep, fennikel, artiskok og sikkert andre ting)
HVAD GØR VI SÅ, NÅR DISSE TING ER PÅ MENUEN?
Efterhånden som de første par uger gik synes vi, at vi havde fået et godt indblik i principperne for kuren og derfor tillod vi os, at "spise som vi havde lyst til". Med det mener jeg, at vi fandt de retter, som vi synes godt om og brugte så dem på dage, hvor der var noget på menuen, som vi ikke var så vilde med. SÅ KOM JULEN og her havde vi en fælles aftale om, at her skulle vi spise julemad og hygge os, som vi plejer. Jeg var virkelig nervøs for, hvad vægten ville sige til det og om alt det tabte ville flyve på med det samme igen. Vi har snakket en del om maden i julen og nåede frem til, at vi faktisk har spist en del sundere og mindre end vi plejer i julen - også selvom at vi havde tilladt os selv at nyde julemaden. Vi var begge på vægten efter jul og nytår og ingen af os havde taget ret meget på -  under 1kg begge to og det er jeg egentlig godt tilfreds med.

Nu er julen forbi og vi er hoppet op på hesten igen. Denne gang i vores egen stil og vores eget tempo - og med det mener jeg, at vi prøver at følge bogens principper og bruger også stadig mange af opskrifterne derfra. Men vi har nu også mod på selv at lave mad indenfor kurens rammer og det gør egentlig at vi føler os mere frie. Vi skejer ud i ny og næ (mest når vi er andre steder og der er stillet lækkerier frem) men forsøger virkelig stadig at kæmpe med at holde kuren her hjemme. Det betyder, at vægten ikke falder ligeså hurtigt, som den gjorde de første uger, men det er også helt okay med os. Sandheden er faktisk at jeg ikke selv har været på vægten de sidste dage, men Peter fortalte mig her til aften, at han har tabt sig yderligere 2 kg efter julen, selvom vi selv "styrer" kuren nu. Jeg føler mig derfor meget overbevist om, at vi fortsat vil tabe os i et rimeligt tempo og bedst af alt - JEG FØLER MIG SUNDERE!!!

Grundprincipper som vi følger nu:
- Intet lyst brød
- MEGET SJÆLDENT brune ris eller fuldkornspasta (ALDRIG alm pasta og ris)
- Ingen kartofler
- INGEN SUKKER
- Meget lidt fedt - og det fedt vi skal have kommer ofte for mejeriprodukter, da det hjælper os af med    mavefedtet
- MINDRE mængder af mad
- Ingen måltiden efter aftensmaden
- Mindre salt

Vi har helt klart fundet vores favoritter - både hver især og fælles. Vores morgenmad er ofte meget forskellig, frokost meget ens og aftensmad ens. Jeg vil nedenunder nævne nogle favoritter indenfor de forskellige måltider.

Morgenmad - Lise
- Æggepandekage med skinke og ost. Jeg føler mig meget mæt, når jeg har spist denne morgenmad og jeg synes den er forholdsvis hurtig at lave
- 1 skive rugbrød med mager ost og spejlæg. Jeg tager ofte bare en skive rugbrød med et stykke ost og så er det det. Jeg spiser dog meget ofte rugbrød til middag og forsøger derfor at holde lidt igen med denne morgenmad.
- Knækbrød med hytteost og æg. Denne har jeg spist rigtig mange gang. Jeg laver ofte et blødkogt æg, som jeg spiser for sig og fordeler hytteosten på de to knækbrød.
Morgenmad - Peter
- Skyr med granola. Peter spiser næsten dette til morgen hver eneste dag. Skyr er godt og mætter rigtig godt pga det høje indhold af protein. Granolaen er super lækker og en anelse sød, hvilket kan være rart til tiden. Det er nok den hurtigste morgenmad overhovedet. Man laver en stor portion granola og det kan holde sig et godt stykke tid i lukket atmosfære.

Frokost - fælles
Vi har prøvet mange af de forskellige frokostretter og er faktisk ikke blevet specielt forelsket i nogle af disse. Vi er begge meget enige om, at vi gerne vil beholde vores elskede rugbrød til frokost og det får vi stort set hver eneste dag. Vi kommer ofte fiskepålæg på - det vil sige makrel, tun eller torskerogn. Derud over får vi ofte et æg og nogle grøntsager til. Selv er jeg også stor fan af en rugbrød med tomat eller avokado.
Mellemmåltider - fælles
Der er en del gode mellemmåltider, men jeg må indrømme at det ofte bliver en gulerod eller et æble for mit vedkommende, når jeg er afsted i hverdagen. Jeg vil lige nævne vores favoritter af mellemmåltider
- Rugbolle med chokolade. Denne er virkelig et HIT, de smager så godt og så føler man, at man får lidt af det sjove fordi der både er mørk chokolade og rosiner i bollerne. Vi plejer at fryse bollerne hurtigt ned (de bliver nemt tørre) og så tager vi bare to op og luner dem lidt, når vi skal have dem.

- Nøddespread på knækbrød. Som jeg har nævnt tidligere er jeg HELT VILD med denne - et lækkert, sødt og smagfyldt alternativ. Også noget man kan lave en portion af og opbevare på køl en del dage.
- Kiwi med knæk. Noget som jeg aldrig selv har tænkt på, men som bare spiller. Vi forsimpler ofte opskriften - skærer kiwi i tern og at hakker mandler - så er det bare at dyppe kiwistykkerne heri og MUMS, det går lige in i mit hjerte.
Aftensmad - fælles
Under denne katogori har vi faktisk fået en del favoritter og jeg vil blot nævne dem kort. Vi kombinerer tit retterne og laver dem til vores egne. Men det handler om, at vi får noget fisk eller kød samt nogle lækre grøntsager hertil og evt LIDT ris, pasta eller kartofler - men det er LANGT fra hver gang at vi får ris, pasta eller kartofler!
- Kyllingefilet med pærer, druer og ris - her deler vi retten op, så vi har pærer, ost og honning sammen. Druer, mynte og mandler sammen. Ris for sig og kylling for sig.
- Kylling med gulerødder. En lidt - for os - anderledes ret, hvor kyllingeoverlår koges i vand og æblemost samt efterfølgende simre sammen med kål, gulerødder og krydderier - DET SMAGER GODT!
- Laks med avocado, ærter, sesam og skyrdressing
- Rejer med chili, grapefrugt og rødkål - en lækker wokret.
- Laks med urter, rugkerner og æg. Her dampes læksen sammen med et hav af krydderurter - den går lige i hjertet :-)
- Kødsovs med pasta - troede først det var en joke, men jeg elkser pasta og kødsovs, sp den er også et sikkert hit her hjemme.
- Chili con carne. Ret hurtigt at lave og godt med smag, den har vi efterhånden fået en del gange

Det var vist alt for denne gang - spørg endelig, hvis der er noget I gerne vil vide?

Forresten har jeg ikke kunnet finde nogle steder, on det er "lovligt" at drikke lightprodukter? Men det gør vi i ny og næ og det kan være virkelig kompenserede og det har ikke haft indflydelse på vægttabet - så GO for it

Ingen kommentarer:

Send en kommentar